De fleste kan sikkert nikke genkendende til den lille stress, vi kan opleve i dagligdagen. Fx når vi skal nå noget inden et bestemt klokkeslæt eller har mange punkter på dagsordenen både hjemme og på arbejdspladsen.
I dag er begrebet stress i hverdagstale næsten synonymt med ”at have travlt”. I vores moderne verden løber vi hurtigere, og jonglerer mellem arbejde og familie, forpligtelser og praktiske gøremål.
Det er næsten blevet normen at stakken med opgaver hober sig op, indbakken er fyldt op med ulæste mails, to-do listen bliver kun længere, og telefonen bipper dagen lang.
Det er derfor vigtigt engang imellem at stoppe op og mærke efter, lytte til sin krop og være opmærksom på symptomer. Især når vægten ikke helt er tilfredsstillende, hvis den netop er gået op, og der er kommet flere af de usunde vaner til.
For mange hormoner
Når du er stresset øges dit niveau af hormonet ghrelin, som styrer din følelse af sult. Hvis din mavesæk er tom, er det ghrelin, der sender signaler til hjernen.
Når appetitten er stor, og tiden føles knap, er det sjældent broccoli eller gulerødder, de fleste søger til. Det er dokumenteret, at stress øger trangen til salt, sødt og fedt, så det er ikke tilfældigt eller et særligt svaghedstegn.
Hvis du gennem en periode har haft en overproduktion af stresshormoner, er det meget sandsynligt, at du også har taget på i vægt. Normalt bliver det fedt, du spiser, brugt som energi. Men når du er stresset blokeres det enzym, der normalt indgår i den proces, så fedtet i stedet lagres fremfor nedbrydes.
Ubalance gør at kiloene bliver siddende
Hvis du konstant er på overarbejde, kommer du i ubalance. Hjernen fokuserer på overlevelse, og din krop vil forbrænde langsommere. Din energi fokuseres mod der, hvor det brænder på, jo længere tid der går. Yderligere begrænses din evne til at tabe dig.
Når vi i perioder har travlt eller er bekymrede, kan stress overbelaste kroppens funktioner og skabe ubalance i hormonsystemet. Kortisol kaldes ofte for kroppens ’stress-hormon’ og spiller en central rolle i din krops respons på stress. For høje niveauer af kortisol nedsætter stofskiftet, giver muskeltab og fedtophobninger på maven, og gør det næsten umuligt at tabe sig.
Kortisol forstærker din appetit og øger risikoen for overvægt og diabetes. I et forsøg på at sænke et højt kortisolniveau higer din hjerne efter nydelsesmad som en måde at reducere mængden af den stress, der føles. En følelsesmæssig spisning der kan fungere som en trøst eller et kick med fare for overspisning.
Stress spolerer de sunde intentioner
Typisk får du mindre overskud til at træffe de gode valg, når du har meget om ørerne. Det er nemt at falde i, lade sig friste og vælge det mest bekvemmelige. De langsigtede mål viger let tilbage for det kortsigtede valg, der giver dig øjeblikkelig tilfredshed som et stykke kage frem for knækbrød. Måske kommer der så meget slinger i valsen, at du også begynder at skippe måltider.
Hvis kroppen skal køre med 120 i timen, kan tempoet holdes oppe gennem stimulanser som kaffe, sukker, slik, kage og cigaretter. Men det er kun i et kort stykke tid, de giver os energi og kan i stedet ende med at øge vores produktion af stress-hormoner. Stimulanserne kan betyde, at vi ikke kan mærke behovet for en pause, men arbejder os ud over vores grænser.
Vi kan komme til at mangle vigtige vitaminer og mineraler samtidig med, at vi endnu mere har brug for dem. Måske har du selv prøvet, at måtte lægge dig syg i weekender og ferier efter en hård periode med et stramt program. Vi har så travlt i hverdagen, at det svækker vores immunforsvar. Når vi endelig giver kroppen mulighed for hvile, reagerer det nedsatte immunsystem.
En ond cirkel
I forvejen dræner stress din energi og giver dig mindre overskud til fysisk aktivitet. Det trætter dig, når din hjerne er fyldt med mentale udfordringer og opgaver.
Alle disse faktorer spiller ind og påvirker hinanden indbyrdes negativt, så der nemt opstår en ond cirkel, hvor det ene udløser det andet.
Jo bedre vi bliver til at håndtere stress og udfordringer, jo flere ressourcer opbygger vi. Det gælder om at få de områder, der er stress-relaterede frem i lyset og lære sine symptomer at kende. At blive bevidst om sine behov og ikke mindst agere i forhold til dem.
Tip: Læs Marie Kingstons ”Førstehjælp til stressramte”.
Bogen giver konkrete råd og værktøjer til, hvad du kan gøre i din hverdag for at mindske dine stressymptomer.
Ekstra tip: Bøger er en god måde at koble af på. For mange er det endnu mere afslappende, når vi kan nøjes med at lytte. På e-reolen finder du den også som lydbog, og kan låne den gratis. Læg dig på langs eller gå en tur imens.
Hvis der er tale om alvorlig langvarig stress, bør man altid søge læge.