LCHF er en forkortelse for Low Carb High Fat, hvilket dækker over, at man spiser få kulhydrater og i stedet fødevarer med mere fedt. Men hvordan hænger det sammen i forhold til et vægttab? Hvordan omlægger man sin kost til LCHF og hvad må man spise? Bliv klogere her.

Hvad går LCHF ud på?

Alt mad man indtager, tilfører kroppen energi – der er blot forskel på, hvordan kroppen forbrænder denne og hvor effektivt.

I LCHF gør man op med tankegangen om, at fedt er farligt og at kulhydrater skal være den primære energikilde. Lidt forenklet kan man sige, at den gode gammeldags kostpyramide er blevet vendt på hovedet: Med LCHF skal man nemlig spise mest kød, ost og fisk og mindst brød, grød og gryn.

LCHF og fisk

Det betyder også, at LCHF ikke direkte forbyder kulhydrater. Du skal stadig have en smule – det skal blot være af den rigtige type. I forhold til kulhydrater skelnes der nemlig mellem de letfordøjelige og de sværtfordøjelige.

De letfordøjelige er sukker og stivelse. Begge dele skal undgås. De sværtfordøjelige er kostfibrene og disse må gerne indtages, dog i begrænset mængde.

Når man spiser mere fedt og færre kulhydrater, vil kroppen nemlig ændre sin forbrændingsproces fra at forbrænde kulhydrater til at forbrænde fedt. Og vel at mærke ikke kun den fedt, man indtager – men også den fedt, der i forvejen sidder på kroppen. Samtidig spiser man ofte mindre mængder, når maden er fedtholdig, fordi fedtet mætter mere og i længere tid end kulhydrater.

En ekstra bonus er i øvrigt, at fedtet forbrændes døgnet rundt, når først processen er sat i gang. Når kroppen forbrænder fedt, kaldes tilstanden for ketose. Et begreb man ofte støder på i forbindelse med diæter, der bygger på principperne omkring et lavt kulhydratindtag.

Helt konkret foregår ketose på den måde, at når kroppen ikke har nogen kulhydrater at forbrænde, begynder den at forbrænde det fedt, der er lagret i kroppen. I hele den kemiske proces omkring dette, frigives der undervejs såkaldte ketoner, som kroppen kan bruge som erstatning for kulhydraterne – deraf navnet ketose.

Ketose er ikke kun et godt våben i kampen mod kroppens fedtmasse. Den er også med til at øge kroppens forbrænding. Det er nemlig mere energikrævende for kroppen at forbrænde fedt og protein, end det er at forbrænde kulhydrater.

Under ketosen stiger kroppens samlede energibehov, hvilket er en fordel, når man skal tabe sig. For at opnå et vægttab er det nemlig helt centralt, at kroppen forbrænder mere energi, end den indtager – og med LCHF kan man således sideløbende med at spise mindre, øge kroppens forbrænding alene ved at spise korrekt. Du behøver dog ikke tælle kalorier på LCHF kuren. Du skal blot koncentrere dig om at spise efter de gældende LCHF anbefalinger og ellers blot sørge for ikke at overspise.

Der er dog ikke frit valg på alle hylder i forhold til den fedt, man skal indtage på LCHF. Det skal stadig være fedt af den rigtige type og det er vigtigt, at kulhydratindtaget samtidigt bliver minimalt. Det er således ikke nok blot at begynde at tilføre kosten mere fedt og kød end du plejer at spise.

I forhold til fedttyper, har man traditionelt set altid skelnet mellem det umættede fedt og det mættede fedt, hvoraf det sidste i årevis har været på listen over næringsstoffer, der skulle spares på. Mættet fedt findes især i kød og mejeriprodukter, som LCHF netop indeholder en masse af.

Der er imidlertid masser af ny forskning, der peger på at mættet fedt ikke nødvendigvis er farligt og tværtimod har en række sundhedsmæssige fordele. Samtidig har noget af det tidligere anbefalede umættede fedt, som især stammer fra planter, vist sig ikke altid at være så gavnligt for kroppen endda.

Det forholder sig dog ikke sådan, at bøtten er vendt totalt på hovedet, så alle mættede fedtsyrer nu er gode for kroppen, mens de umættede skal undgås. Det er mere komplekst end som så. Men ved at du spiser ifølge principperne for LCHF, behøver du ikke tænke nærmere over, hvilke fedttyper du vælger. Kuren har taget højde for, at du får de fedttyper, du bør have, hvis du vælger at følge LCHF’s anbefalinger i forhold til madvarer.

Regler for LCHF

  • Sukker er forbudt, når du er på LCHF kost, da det ødelægger det nye forbrændingsmønster og selv en lille smule kan ødelægge den vigtige ketose. Det samme gælder alkohol.
  • På LCHF kuren skal du undgå lightprodukter. Især i forhold til mejeriprodukter, hvor det naturlige sukkerindhold oftest er lavest i de fuldfede varianter og højest i de magre. Da det netop er sukker, der skal undgås på LCHF, er lightprodukterne derfor sjældent et godt valg.
  • Kunstige sødemidler bør så vidt muligt også undgås. Årsagen er, at nogle sødemidler har indflydelse på blodsukkeret, selvom der ikke er tale om egentlige kulhydrater. Derudover er holdningen indenfor LCHF helt generelt, at man som udgangspunkt bør undgå alle kunstige tilsætningsstoffer. Det er dog svært for mange at undvære søde sager af og til og flere LCHF tilhængere vælger alligevel at bruge kunstige sødestoffer. Her er Sukrin et populært valg, fordi det netop ikke påvirker blodsukkeret og i øvrigt passerer ufordøjet gennem kroppen.
  • Dårlige fedttyper skal undgås. Det er f.eks. margarine, transfedt og friture. Derudover er olier med et højt indhold af såkaldt Omega 6 heller ikke gode i forhold til LCHF kost. Det skyldes, at et for stort indtag af denne fedtsyre, kan give forhøjet kolesteroltal, som igen øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Olier med et højt Omega-6-indhold er f.eks. solsikkeolie, majsolie og vindruekerneolie.

Vær opmærksom på, at meget forarbejdet kød indeholder store mængder salt, som heller ikke er sundt i LCHF-verdenen, samt nitrit der kan være kræftfremkaldende. Hold derfor igen med pølser, pålæg, røgvarer som skinke og hamburgerryg samt bacon.

Low Carb High Fat bacon

Hvad må du spise på LCHF?

Med de fleste kure og livsstilsændringer følger ofte en række forbud og som ovenfor nævnt, er dette også tilfældet med LCHF.

Dog er der langt flere madvarer, du gerne må spise på LCHF, end der er på de fleste andre såkaldte ketogene diæter.

På LCHF må, og skal, du spise følgende:

  • Masser af grøntsager – især dem, der vokser over jorden. Grøntsager, der vokser under jorden, har nemlig ofte et højt indhold af stivelse. Knapt så strikse LCHF tilhængere spiser dog rodfrugter i begrænsede mængder.
  • Masser af kød – både okse, kalv, fjerkræ, fisk, lam og vildt. Sørg for at vælge de fede udskæringer og samtidig spise fedtkanten. Vælg også meget gerne kød fra fritgående kvæg og dyr, som har en bedre og mere naturlig fedtsyresammensætning, end dyr opdrættet i stalde med kraftfoder.
  • Æg – en god kilde til protein, som har et væld af muligheder for variationer i forhold til opskrifter.
  • Naturligt fedt som kokosolie fra glas og olivenolie af en høj kvalitet.
  • Ægte smør – med andre ord den gammeldags Lurpak eller lignende. Smørbare blandingsprodukter som Kærgården skal undgås.
  • Fede oste – af skæretypen, brie eller lignende. Undgå smøreoste, da de ofte indeholder tilsætningsstoffer og i nogle tilfælde er tilsat sukker.
  • Fede mejeriprodukter – vælg sødmælk, piskefløde, 10% græsk yoghurt og 38% creme fraiche.
  • Nødder – men vælg de naturlige varianter.
  • Bær – de påvirker generelt blodsukkeret meget mindre end andet frugt generelt. Om man må spise frugt på LCHF eller ej, er et holdningsspørgsmål. Nogen siger nej, fordi frugtsukkeret påvirker blodsukkeret for meget, mens andre gør plads til frugt i deres LCHF kost som smagsgiver og naturligt sødemiddel eller som dessert i ny og næ. I en striks LCHF kost hører frugt dog ikke hjemme. Undtaget altså bær, og i så fald maksimalt 1 dl. om dagen.
  • Vand, danskvand, kaffe og te – alle drikkevarer uden sukker eller kunstige sødemidler. Bruger du mælk i kaffen, så skift gerne til fløde eller som minimum sødmælk. Kan du ikke undvære en sukkerfri sodavand i ny og næ, så begræns indtaget.

Fordele og ulemper ved LCHF

Når man er opvokset i en tid, hvor den generelle opfattelse af sund mad har været, at fedt er en smule farligt, kan det være svært at vænne sig til, at man gerne må spise fed mad.

Selv de gældende kostråd anbefaler jo, at man vælger magert kød og magre mejeriprodukter. Det er derfor en overvindelse for mange at slippe tøjlerne og spise fedt og samtidig gennem hele processen have tillid til, at det er en god idé. Det sidder dybt i baghovedet, at fedt sætter sig på kroppen og alene det at omstille sin tænkning til LCHF kan være en udfordring.

Når først man har lært sig selv at spise efter LCHF-principperne, vil langt de fleste dog opdage de mange fordele ved at lægge sin kost om til LCHF.

En fedtholdig kost smager af mere og er dermed sjovere at spise end mager mad. Meget af smagen i maden, og en stor del af nydelsen, sidder nemlig i fedtet. Derfor bliver LCHF kuren ikke på samme måde kedelig og træls. Det er især en fordel, hvis du i forvejen er typen, der elsker en god bøf bearnaise men skal hakke dig igennem et tørstegt kyllingebryst uden skind.

Det gør LCHF kuren til et oplagt valg, når man er glad for mad og derfor ikke trives med en kostplan fyldt med afsavn.

Det lave indtag af kulhydrater, og det faktum at det på LCHF er den rigtige type, vil også give et mere stabilt blodsukker. Det betyder, at de fleste slipper af med humørsvingninger på grund af for lavt blodsukker. Den pludselige sult uden for måltiderne samt hovedpinen og trætheden, der tit følger efter et større sukkerindtag, forsvinder også.

I hvert fald når kroppen har vænnet sig til den lavere sukkermængde. De første dage kan nemlig forstærke disse symptomer kortvarigt, fordi kroppen oplever en slags abstinenser.

Der er dog også ulemper ved at følge en kostomlægning som LCHF. Det kan være svært at navigere rundt i, præcis hvordan man skal fordele mængderne i forhold til kød, fedt og grønt. En forkert fordeling kan have negativ effekt på vægttabet og resultere i, at man mister motivationen undervejs.

Derudover er kroppens forbrændingsproces på LCHF anderledes, end når man indtager kulhydrater efter lystprincippet. Den er mere krævende og det betyder også, at man kan føle sig fysisk træt i musklerne hurtigere, end man er vant til.

Tab dig på LCHF

Bivirkninger ved LCHF

Hver gang man udsætter kroppen for nye vilkår, opstår der en række reaktioner og ikke mindst modreaktioner i kroppen.

Det samme gælder, når man gennemfører en kostomlægning som LCHF. Det pludselig markant lavere indtag af kulhydrat og især de forskellige sukkerarter, vil for mange resultere i hovedpine, træthed og irritabilitet.

Det skyldes, at kroppen er vant til en stor mængde af sukker i kroppen og er kodet til at genopfylde de depoter, der er opbrugt. Dette sker normalt ved, at cellerne fortæller kroppen, at de mangler noget ved at igangsætte en række fysiske signaler. Som f.eks. hovedpine eller sult.

Med tiden aftager disse abstinenslignende symptomer dog og for manges vedkommende går det stærkt. Allerede i løbet af den første uge kan du være kommet over de fysiske reaktioner på nedgangen i sukkerindtaget. Den mentale vane kan dog tage længere tid at bryde. F.eks. i forbindelse med den for nogen obligatoriske slikskål om aftenen eller colaen til aftensmaden.

Den mindre mængde af kulhydrat kan også, som nævnt i forrige afsnit, gøre kroppen mere fysisk træt. Det kan gøre det svært at være striks i forhold til sin LCHF kost, hvis man træner regelmæssigt.

Derudover kan man risikere forstoppelse, fordi mængden af kostfibre er lavere end tidligere. Det er dog ofte i starten, disse gener optræder og de kan afhjælpes med bl.a. at drikke mere vand eller indtage HUSK loppefrøskaller. De indeholder ingen kulhydrater og er rene fibre, der gør afføringen mere blød.

Sidst men ikke mindst kan man opleve dårlig ånde, når ketosen går i gang. Det skyldes, at der ved fedtforbrændingen opstår en række affaldsstoffer, som kroppen skiller sig af med. Blandt andet gennem udåndingsluften. Nogle kalder ånden for acetone-agtig, fordi den lugter lidt på samme måde: Sødlig og unaturlig.

Der er dog ikke noget farligt ved dette og det kan afhjælpes ved at børste tænder ofte. Nogle tygger også tyggegummi, men da meningerne er delte omkring kunstige sødestoffer, må det være op til hver enkelt, hvad der fungerer bedst.

LCHF og kosttilskud

Generelt er det en god idé at indtage en multivitaminpille med alle de vitaminer og mineraler, kroppen har brug for. Især når der er tale om en kur eller livsstil, der bygger på principperne om at undgå forskellige fødevarer.

Derudover anbefaler en lang række LCHF eksperter, at man dagligt indtager en dosis Cod Liver Oil – eller på godt dansk, torskelevertran. Det sikrer blandt andet, at optagelsen af de øvrige næringsstoffer i kroppen er optimal og giver et bedre immunforsvar. Derudover hjælper levertran med til opretholdelsen af en normal muskelfunktion.

Cod Liver Oil fås i forskellige smagsvarianter, og anbefales som olieform, da tabletterne indeholder forskellige hjælpestoffer som ikke nødvendigvis hører til i en LCHF kost.

Derudover er HUSK loppefrøskaller gode til at forebygge hård mave. De kan med fordel drysses ovenpå en portion græsk yoghurt som en del af et måltid.

Træner du samtidig med det mål at reducerede fedtmassen, men ikke tabe muskelmasse, kan et tilskud af proteinpulver eller proteinbarer være et fornuftigt valg. Her skal du blot vælge såkaldte low-carb produkter. Vær især opmærksom på, at mange proteinbarer traditionelt indeholder en del kulhydrat og i nogle tilfælde også er tilsat sukker eller sødestoffer. Tjek derfor varedeklarationen.

Derudover kan man mange steder købe særlige LCHF-produkter, hvor ernæringssammensætningen er ideel i forhold til netop denne livsstil.

Gode råd til LCHF

  • Der findes overordnet to grene af LCHF livsstilen: Den strikse, hvor reglerne følges konsekvent uden slinger i valsen og hvor frugt og sødemidler er forbudte – samt den mere afslappede, hvor der også er plads til en lille smule af begge dele. Når du vælger din vej til vægttabet, så vær ærlig omkring dig selv, i forhold til hvad du kan lære at leve med. At sætte sig målet omkring striks LCHF og hurtigt kapitulere, vil blot gøre det sværere at gennemføre. Vær derfor realistisk fra start. Selvom du gerne vil tabe dig 1 kilo pr. uge kan det måske være et bedre valg at spise mere frit og nøjes med at tabe et halvt kilo pr. uge.
  • Nøjes med at lade LCHF være en inspiration i forhold til sociale arrangementer. Selvom ketosen kan blive brudt af et lejlighedsvist alkoholindtag eller LCHF-forbudte madvarer fra en buffet til firmafesten, skal livet også være til at leve. LCHF er en livsstil og ikke en kur og du skal derfor kunne leve med den hver dag.

De større udgifter til kød og grøntsager kan desuden være en udfordring i et lidt stramt budget. Du kan dog spare penge på din LCHF kost på en nem måde:

  • Hakket oksekød er tit billigere end udskæringer og kan anvendes til et væld af LCHF-retter.
  • Specielle LCHF-varer som toppings, snacks og lignende er sjældent en nødvendighed og du kan i langt de fleste tilfælde finde meget billigere alternativer.
  • Frys rester ned, så du aldrig smider mad ud – også selvom det kun er små portioner. Til sammen kan de give en ekstra aftensmad med flere forskellige småting, på dage hvor du har travlt.
  • Du kan også have en ugentlig aften, hvor du og familien spiser rester fra hele ugen. Mangler der en smule mængdemæssigt, kan en hurtig omgang scrambled eggs eller stegt torskerogn være fine supplementer.

Træning og LCHF

At spise striks LCHF er ikke optimalt, hvis du gerne vil træne til et længere løb eller ønsker at styrketræne for at opbygge større muskler.

Begge dele kræver nemlig en ekstra portion kulhydrat, for at kroppen kan følge trop. Vil du opbygge muskler, bør du derfor overveje, om der er en anden diæt, der passer bedre til dette projekt – eller måske vente med muskeltræningen, indtil du har opnået din idealvægt.

Til gengæld er LCHF en god måde at reducere fedtmassen på og hertil er træning et godt supplement, især hvis du dyrker fedtforbrændende aktiviteter.

Fedtforbrændende aktiviteter er den slags motion, der foregår ved lav intensitet. Det betyder, at pulsen ikke må være højere end 80% af din maksimale puls og ideelt set ligger den mellem 70 og 80%.

Det kan selvfølgelig være svært at vide, hvad ens max-puls er, men der findes en nem formel, der kan give en idé om, hvor man nogenlunde ligger – nemlig ”220 minus din alder”.

Er du 34 vil din maksimale puls derfor ligge omkring de 186. Det betyder, at din puls skal ligge mellem 130 og 148, hvis målet med din træning er at forbrænde fedt.

Hvis du ikke har en pulsmåler, kan du også mærke efter i kroppen under eksempelvis en gåtur: Hvis du går i et raskt tempo, ikke føler dig voldsomt forpustet men alligevel sveder, så ligger du sandsynligvis på det perfekte niveau pulsmæssigt.

Vil du gerne have pulsen op og samtidig træne konditionen, er intervaltræning også en mulighed. Her går du eksempelvis først nogle minutter i et friskt tempo som beskrevet ovenfor og løber herefter et par minutter – for så igen at sætte farten ned i en periode, som atter bliver udskiftet med lidt løb efterfølgende.

Intervaltræning kan også udføres på et løbebånd, en crossmaskine eller på en spinningcykel, hvis du hellere vil motionere indendørs.

Grunden til at træning med høj intensitet ikke forbrænder fedt, skal findes i måden hvorpå musklerne omsætter den energi, der er tilstede i kroppen.

Det tager nemlig længere tid for musklerne at forbrænde fedt end at forbrænde kulhydrater. Når man træner med høj puls, stiger kroppens energibehov hurtigt og musklerne kan derfor ikke følge med til at forbrænde fedtet i samme tempo.

Derfor skifter kroppen brændstof, så det i stedet bliver kulhydrater, der forbrændes. Er ens indtag af kulhydrater lavt, som det er på LCHF, er det derfor hér, man bliver udmattet – simpelthen fordi der til sidst ikke er flere kulhydrater, kroppen kan bruge. Det er i sig selv ikke specielt motiverende, men når målet med træningen var at reducere fedtmassen, er man heller ikke nået i mål på denne front.

Med den rette form for træning er motion og LCHF dog et fantastisk makkerpar på vejen mod et varigt vægttab.

Hvor stort vægttab kan man opnå med LCHF?

Hvis man ikke spiser mere, end man har behov for og i øvrigt følger LCHF’s principper, vil et ugentligt vægttab pr. uge på 0,5 – 1 kilo være realistisk. Nogen oplever, der går hurtigere i starten og langsommere til sidst. Spændet er derfor bredt og jo mere usundt man levede inden, jo større effekt vil en kostomlægning også generelt have fra dag 1.

Når man skal tabe sig med LCHF, er man dog nødt til at være både ihærdig og tålmodig. Selvom man spiser efter LCHF principperne, er det nemlig stadig vigtigt, man spiser begrænset og med en overvægt af de sundeste LCHF madvarer. Det betyder masser af grøntsager og ikke kun primært kød og ost.

Selvom der findes mange lækre opskrifter på low-carb-kager og low-carb-pizza, vil et højere dagligt kalorieindtag end nødvendigt nemlig fortsat resultere i, at man ikke taber sig eller i værste fald tager på.

Som tidligere nævnt skal man dog ikke tælle kalorier på LCHF, da principperne bag trods alt er en smule anderledes end på mange andre kure.

Kalorier er nemlig ikke blot kalorier. 100 gram hakket oksekød påvirker f.eks. ikke kroppen på samme måde som 100 gram Haribo Matadormix, selvom kalorieindholdet er nogenlunde det samme. Hvilket præcis er hele kernen i tankegangen bag LCHF.

Man kan dog stadig spise for meget, selvom man spiser korrekt, og det skal naturligvis undgås. Det gør du ved at prøve dig frem.

Tag f.eks. en mindre portion, end du normalt ville have gjort og vent 10-15 minutter, før du tager en portion mere. Mærk så efter: Er du mæt? Har du lyst til mere? Og er det lyst eller sult? Ret hurtigt får du en god fornemmelse af, om det er kroppen eller hjernen, der har behov for mere mad.

Hvis du føler dig mæt, men en time senere allerede er sulten igen, burde du måske have spist lidt mere af det mættende kød og færre grøntsager. Det ved du således til næste måltid og til sidst bliver du ekspert i din egen krops energibehov.

Supplerer du med træning, vil du kunne opnå endnu bedre resultater. Hvis altså du sørger for, at dit øgede energibehov efterfølgende bliver dækket af de rigtige madvarer fra LCHF listen.

Oplever du, at du slet ikke taber dig og din kost i øvrigt er LCHF, er der overvejende sandsynlighed for, at du spiser for store mængder, for få grøntsager eller for meget kød og for mange mejeriprodukter. Prøv i så fald at justere lidt ned eller op i mængderne indbyrdes.

Spis mange grøntsager på LCHF

Er LCHF for alle?

Generelt er LCHF et godt valg for alle, der gerne vil tabe sig – det gælder også personer med diabetes, gravide og ammende.

For de to sidstnævnte gælder dog den anbefaling, at kosten ikke bør være striks LCHF. I stedet bør den være LCHF-inspireret, så der også er plads til frugt, rodfrugter og lidt flere kulhydrater. Som gravid eller ammende har kroppen nemlig et andet behov for energi og næringsstoffer end normalt.

Dertil kommer, at fedtforbrænding ikke nødvendigvis er ønskværdigt under hverken graviditet og amning.

Der sidder mange affaldsstoffer i det fedt, kroppen forbrænder og disse skal ud af kroppen. For gravide vil omtalte affaldsstoffer blandt andet passere over i blodet og dermed opstår der risiko for, at disse også passerer via moderkagen til barnet.

For ammende vil det derimod ske gennem modermælken, hvormed nogle af disse affaldsstoffer vil blive overført til barnet. Desuden kan mælken skifte smag under fedtforbrændingen, hvilket kan blive en udfordring i forhold til en vellykket ammeperiode, da barnet af denne årsag kan finde på at afvise brystet.

Det betyder dog ikke, at man skal stoppe sin LCHF livsstil, fordi man bliver gravid og eventuelt efterfølgende ønsker at amme. Man skal blot justere den en smule, så fedtforbrændingen begrænses. Dette gøres f.eks. ved at indtage lidt flere kulhydrater end normalt – dog stadig af den rigtige slags i forhold til LCHF.

Er man allerede gravid eller ammende, anbefales det at vente med at lægge kosten om til LCHF, til begge perioder er overstået. Både i forhold til den tidligere beskrevne problematik og fordi det kan være svært at finde det rette energibehov, når hormonniveauet er ustabilt.

Det er dog altid vigtigt, man taler med sin læge omkring opstart af LCHF, hvis man har en kronisk sygdom eller diagnose som f.eks. sukkersyge eller leversygdomme. Især hvis man lider af forhøjet kolesterol, er der grund til at være påpasselig, da LCHF i så fald risikerer at forværre tilstanden.

Hvor længe må man følge LCHF principperne?

LCHF er en livsstil og kan følges lige så længe, man trives med det. Nogle kører en striks LCHF indtil det ønskede vægttab er opnået og skifter så til den lidt friere variation, hvor der er plads til f.eks. frugt og rodfrugter. Måske endda med en såkaldt cheat day ind i mellem, hvor man giver sig selv lov til at spise det samme som resten af selskabet til en hyggeaften eller en lille smule slik og snacks.

Andre fortsætter resten af livet med en ikke decideret LCHF kost, hvor det blot er principperne omkring få kulhydrater, ingen sukker og mere kød og grønt, der følger med.

Kunsten er naturligvis, at man ikke tager på igen, men skulle dette ske, har man allerede LCHF principperne i hovedet og kan dermed nemt tage endnu en periode på striks LCHF.

Er LCHF nemt at overholde?

Alle kostomlægninger kan være svære at gennemføre og reglerne vanskelige at overholde. Især i starten. Mennesker er vanedyr og at omlægge sine, måske mangeårige, vaner kan være en udfordring. Særligt fordi de fleste er opvokset med havregryn til morgenmad, rugbrødsmadder i madpakken samt kartofler, ris og pasta til aftensmaden. Noget, man pludselig er nødt til at give afkald på og finde erstatninger for.

Jo mere motiveret man er, jo nemmere bliver det dog og hvis man sætter nogle let-opnåelige delmål, vil man nemmere opnå følelsen af succes og at tingene lykkes.

Skal du sammenlagt tabe dig 20 kilo, kan det derfor være en god idé at se bort fra slutmålet og i stedet dele vægttabet op i mindre bidder. Det er nemmere at tabe 3 kilo end 20 kilo – så du vil nemmere kunne lykkes med det første.

Den følelse af triumf det er at se sine delmål lykkes, virker stærkt motiverende for de fleste. Og dermed bliver det nemmere at overholde LCHF kuren.

Kritik af LCHF

LCHF skal lægge øre til lidt af hvert. Lige fra beskyldninger om skrumpelever, ødelagte tarme og forhøjet kolesterol. Det kan være svært at navigere rundt i, hvad der er sandhed og hvad der er skræmmehistorier. Især fordi der ikke foreligger særlig meget konkret videnskabelig dokumentation fra hverken tilhængere eller kritikere af LCHF.

Det betyder også, at landtidsvirkningerne af en LCHF kur og livsstil ikke er undersøgt.

Et af de centrale kritikpunkter går på, at den store fedtmængde i LCHF næppe gør noget godt for kolesteroltallet og på sigt skulle kunne resultere i netop et forhøjet niveau af dette. Et for højt kolesteroltal øger risikoen for blodpropper og andre hjerte-kar-sygdomme og bør derfor undgås.

At kolesteroltallet stiger under en LCHF kostomlægning er også sandt for nogles vedkommende. Man ved, at kroppe rent genetisk er forskellige i forhold til, hvor meget kolesteroltallet påvirkes hos den enkelte. Desuden kan andre faktorer som motion, alder og vægt også spille ind.

Det anbefales derfor som tidligere nævnt, at man konsulterer sin læge inden opstart på LCHF, hvis man har familiemæssig historik med forhøjet kolesterol.

Det kan også være en god idé at få tjekket sit kolesteroltal ved lejlighed, når man har spist LCHF i en periode.

Der er også kritikere, der tager teorien omkring LCHF til sig, men alligevel mener, at kosten samlet set bliver for fed. Uanset hvilke fedttyper, der er tale om. De mener, at principperne er gode, men at der i højere grad bør spises mindre fedt og mere protein.

Dertil kommer det helt grundlæggende modargument for alle slankekure og kostretninger naturligvis også på banen, når der tales LCHF: At vejen til en sund krop slet ikke behøver være så indviklet som eksempelvis LCHF lægger op til – og at man ville kunne tabe sig tilsvarende ved blot at spise almindeligt og varieret, kombineret med motion.

Det er dog et faktum, at mange har brug for andre og mere snævre retningslinjer end de traditionelle kostråd lægger op til. I den sammenhæng er LCHF en af de mere rummelige livsstilsomlægninger. Her er trods alt overvejende tale om almindelig mad og derfor en livsstil, der derfor nemt kan fortsættes livet ud, hvis man har lyst til det.

Andre lignende slankekure

Med sit delvise fravær af kulhydrater, minder LCHF meget om både Dukan kuren og Atkins kuren.

LCHF er dog langt mere fri i sin tilgang til, hvad man må spise. Derudover er både Dukan og Atkins opbygget omkring 4 forskellige faser, hvor især de to første kan virke en smule begrænsende og let unaturlige, når man tænker på, at målet er en langvarig livsstilsændring. I den henseende er LCHF relativt nem at gå til – her starter du bare med at spise efter LCHF principperne fra dag 1.

LCHF minder også meget om Slankeskolen. Her er principperne for både mad og træning meget lig LCHF, men maden knapt så fed. Listen over tilladte madvarer er også lidt længere og listen over forbudte madvarer tilsvarende kortere.