maj 20, 2021

Test af slankekasser

Vægttab går ofte igennem en sund kost og regelmæssig aktivitet. Ønsker du at kickstarte din vægttabsrejse kan du med god grund vende blikket med effektive slankeprodukter eller slankekasser. De virker ikke blot som en hjælpende hånd på en ellers travl hverdag, men giver dig samtidig et skub i den rigtige retning på vægten.

I dag er det muligt at finde et stort udvalg af slankeprodukter, der kan hjælpe dig med at smide de overflødige kilo. De kan variere fra proteinpulver, som du kan komme i en smoothie eller pandekager, til protein- eller energibarer du kan spise som mellemmåltid eller efter træning. Disse produkter kan snildt tilføjes til din kost, og kombineret med sund kost og regelmæssig aktivitet kan det være vejen til et varigt vægttab.

Ud over enkelte slankeprodukter kan du også vælge at abonnere på en slankekasse, der sørger for dine aftensmåltider. På denne måde slipper du for at skulle lave ugentlige madplaner, tælle kalorier og samtidig sikre dig, at du dækker den rette ernæringsmængde du har brug for.

Måltidskasser som slankekasser

Levering af måltidskasser er i de seneste år blevet mere og mere populær blandt sundhedsbevidste individer, og antallet af leveringstjenester er steget kraftigt.

Ud over at være en enkel og bekvem løsning af aftensmåltidet i en ellers travl og hektisk hverdag, kan mange leveringstjenester hjælpe med vægttab, fremme sunde spisevaner og gøre det lettere at følge en afbalanceret og nærende diæt.

Der er mange virksomheder der leverer måltidskasser lige til døren – og de varierer alle i pris, fleksibilitet og effektivitet.

De varierer også efter mængden af tid og forberedelse, de har brug for. Nogle tilbyder fuldt tilberedte måltider du blot skal opvarme. Andre leverer kun opskrifter og ingredienser i den rette mængde til at lave dine egne sunde måltider hjemme.

Med lidt forskning kan du finde en plan, der fungerer for dig. Her er fire forslag til måltidskasser, der kan betragtes som slankekasser og hjælpe dig i rette retning på din vægttabsrejse. Hvis du ønsker at have ekstra fokus på kaloriemængde, kan du snildt vælge en måltidskasse mærket som `low-carb´. Ellers kan måltidskasserne mærket som `slankekasser´ også gøre det.

Aarstiderne, 500KalorierKassen

Aarstiderne har i en lang årrække tilbudt dansker sunde madalternativer. De har selvfølgelig også slankekasser til dig, der er på udkig efter det sundeste alternativ, nemlig 500KalorierKassen.

500KalorierKassen indeholder varierede, mættende, og smagfulde aftensmåltider som i gennemsnit indeholder 500 kalorier pr. person pr. måltid. Kassen sammensættes i samarbejde med en konsulent, som beregner næringsindholdet i de enkelte retter. Du får ovenikøbet gode råd om bl.a. motion, mad og vægttab. Hvad måltiderne angår, så indeholder de altid en kombination af masser af frisk grønt og kød, fisk og magre mejeriprodukter. Så med Aarstidernes 500KalorierKasse kan du være sikker på, at du får den næring, du har brug for.

En 5-dages ugemenu kan blandt andet indeholde følgende retter: Fiskefilet med citron-kål, quinoa og myntecreme; hakkebøf med stegte rødløg med chili, tomatsalat og knuste kartofler; rødbedebøffer med lime-ris og frisk melonslat med brøndkarse; schnitzler med lynstegt grønt, stegte kartofler og hvidløgsdressing; og stegte ris med krydret kylling, grøntsager og kålsalat med pære.

Du skal selv tilberede måltiderne, men frygt ej, for med måltidskassen kommer alt, hvad du har brug for til at mestre dine kokketalenter i køkkenet. Du kan vælge imellem at få leveret mad 3 eller 5 dage om ugen, og hvis du kunne tænke dig at spise med din partner eller familie, så kan du vælge at få leveret middag til op til 4 personer.

Den Grønne Asparges, Slankekassen

Slankekassen hos Den Grønne Asparges er sammensat ud fra low-carb principperne, og er derfor ideel for dig, der gerne vil leve sundt uden at gå på kompromis med smagsoplevelsen. Måltidskassen indeholder lækre grøntsager, kvalitets slagterkød og du kan vælge én ugentlig fiskedag med frisk fisk fra fiskehandleren. Hvis du ønsker en Slankekasse uden fisk er det også muligt.

Da Slankekassen er baseret på low-carb principperne indeholder måltidskassen ikke ris, kartofler, brød og pasta som tilbehør. Måltidskassen er i stedet fyldt med ekstra mange lækre grøntsager og økologisk fisk og kød der er baseret på nemme og enkle opskrifter.

Måltidskassen kan bestilles fra 1 til hele 6 personer, 3 eller 4 dage om ugen. En ugentlig menu kan blandt andet være sammensat som følgende: fiskepakker med kuller og tomat, blomkålssalat med ærter og creme fraiche dip; fyldte auberginer med oksekød og peberfrugter; salatbowl med krydrede kyllingestrimler og peanutdressing; crispy selleribøffer med butternutfritter og sprød salat.

Skagen Food, 600 Kcal. Kassen

Skagen Food bringer nogle af de mest smagfulde fiskeretter til bords og 600 Kcal. Kassen er ingen undtagelse. Hos Skagen Food arbejdes der efter T-modellen, hvilket vil sige at ½ tallerken består af grøntsager/salat, ¼ tallerken består af grove kulhydrater og ¼ tallerken består af protein. Kassen indeholder typisk 1-2 måltider med fisk, 1-2 måltider med kød og eventuelt en vegetarret.

Måltidskassen er omhyggeligt sammensat i samarbejde med en diætist og kok i overensstemmelse med de officielle kostråd, så du kan være sikker på at få den rette ernæring. Som navnet antyder, består kassen af måltider med gennemsnitlig 500-600 kcal pr. person pr. måltid. Du får også et nemt overblik over, hvor meget energi og den korrekte sammensætning, der er i dit aftensmåltid.

Måltidskasserne kan bestilles til 3 eller 4 dage og en menu kan være sammensat af følgende: langefilet i sriracha sauce med stegt æg, lime og nudler; koteletter i fad med champignoner og ramsløgsmos; røget chili con carne med creme frisk; og stegt kuller i selleripure med grønne linser i grøn peber og basilikum.

Sundtakeaway, Vægttabskassen

Hos Sundtakeaway får du ikke blot aftensmaden leveret. Vægttabspakken byder nemlig på morgenmad, middagsmad og aftensmad inklusive mellemmåltid.

Sundtakeavay er et både sundt og bekvemt alternativ til den travle hverdag. Du slipper for at tælle kalorier da Vægttabspakken er sammensat efter køn. Det vil sige, at måltidspakken til kvinder indeholder 1.200-1.300 kcal. dagligt, mens mænd får en pakke bestående af 1.600-1.800 kcal. I øvrigt, så slipper du også for at stå i køkkenet i mere end nogle få minutter, da maden er færdiglavet og blot skal varmes og nydes.

En dagsmenu hos Sundtakeaway kan blandt andet indeholde: speltgrød med skovbærkompot til morgenmad, fuldkornsklemmer med salat og chili hummus til middag, of stegt kylling med skysauce og stegte pastinakker til aftensmad. En anden dag kan byde på scrambled eggs med cherrytomat og mandler til morgenmad, pastasalat med kikærter og feta til middag, og linse bolognese med fuldkornsspaghetti til aftensmad. De kreative retter kan vække appetitten hos alle og enhver. Du kan desuden fravælge svin og fisk efter dine smagspræferencer.

Afrunding

En slanke måltidskasse kan være en god idé, hvis du ønsker en sund og varieret kost der kan føre til varigt vægttab. Mens de ovenstående måltidskasser kan være idéer til inspiration, findes der foruden et hav af valgmuligheder.

De vigtigste faktorer du skal tage i betragtning, når du vælger en slankekasse, er sundhedsoplysninger (får du den rette ernæring i den rette mængde?) og menu tilpasningsmuligheder (særligt, hvis du har allergi, følger en speciel diæt, eller blot foretrækker en vegetarisk eller vegan menu). Som noget ekstra, kan du overveje hvor bekvemmelig eller miljøvenlig en leveringstjeneste det er, abonnementsbetingelserne og værdi for pengene.

Få en smagsprøve på e-bogen “Sund livsstil”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode råd og inspiration til, hvordan du bliver en sundere udgave af dig selv.