juni 10, 2021

5 tips til dine 10.000 skridt om dagen

Det kan være svært at finde motivation til at gå de anbefalede 10.000 skridt om dagen, især under nedlukning, når mange arbejder hjemmefra og tiden uden for hjemmet er begrænset.

I dette indlæg får du fem gode tips til at få gået dine 10.000 skridt om dagen. Forhåbentligt bliver det en smule nemmere, så du hurtigere når dine mål.

Gå en inspirerende tur

At overveje nye og forskellige ruter kan hjælpe med at motivere dig til at forlænge din gåtur, stimulere dit sind ved at se på nye landskaber og tilføje bare lidt ekstra variation til ugens gåture.

Hvis du har gået i den samme lokale park som du ikke finder meget inspirerende længere, så prøv at gå lidt længere og tilføj den nærliggende strand eller skov til gåturene. Du kan eventuelt medbringe en bog, finde en hyggelig lysning og sætte dig eller lede efter rav på stranden.

Track din udvikling

Invester i et aktivitetsur eller download en fitness app. til at tracke dine skridt. Ud over, at de er gode redskaber til at holde øje med, hvorvidt du når dine daglige mål, så kan du også sammenligne din dag-til-dag aktivitet og følge din udvikling på længere sigt.

Vandring, løb, eller jogging

Test forskellige måder, hvorpå du kan nå dine daglige skridt. Du kan eventuelt løbe, jogge, eller gå intervaller – eller sammensætte en kombination af alle. En mulighed kunne være at finde et stabilt og varieret program, hvor du får mest muligt ud af din aktivitetstid.

Der findes mange programmer online, hvor du skiftevis skal løbe og gå et vis antal minutter. På triste gråvejrsdage kan du snildt udskifte udendørsprogrammet med et hjemme program, hvor du går dine anbefalede 10.000 skridt i stuen eller et andet sted i hjemmet. Der findes et utal af `walk-at-home´ videoer på YouTube. Du skal blot finde det, der passer for dig.

Sæt dig selv forskellige mål

Hvis 10.000 virker som et kæmpe spring op fra dit sædvanlige antal skridtantal, så kan du sætte dig selv et håndterbart mål til at starte med.

Det er fx normalt, at der er dage, hvor du går færre skridt end andre. Start måske med 5.000 eller 7.500 om dagen, og øg derefter antallet efter et par dage. Du kan eventuelt finde en rute på en 5km, som typisk vil give dig de 7.000-7.500 skridt. Hvis du starter med sådan en gåtur, kan du altid supplere med lidt ekstra aktivitet i eller omkring huset, der kan give dig de sidste 2.000-2.500 skridt. Og hvis ikke, så skal du heller ikke bekymre dig.

Husk på at vi alle er forskellige. Der er mange former for aktiviteter, såsom yoga, aerobic eller styrketræning, som måske passer bedre til din livsstil, tidsplan eller dine behov.

Giv dig selv en fridag

Det er okay at have fridage. En god ide kunne være at sætte fitnessmålene for hverdagene og holde fri i weekenderne. Bestil din favorit takeaway, få en drink med en ven, eller slap blot af på sofaen med en god bog eller film.

Hvis du har en travl hverdag og arbejder lange timer i løbet af ugen, foretrækker du måske at være mere aktiv i weekenderne. En god idé ville da være at have én eller to fridage i løbet af ugen, og være aktiv de resterende 5-6 dage. Kom ind i en sund rutine, der fungerer for dig – bare sørg for at være venlig og passe på dig selv.

Det er vigtigt at gøre aktivitet til en del af dagligdagen, særligt under lockdown eller i tiden efter, hvor mange af os så småt indser, at vi har bevæget os mindre end sædvanligt og mærker konsekvenserne deraf. Regelmæssig fysisk aktivitet er ikke blot godt for dit konditionsniveau men også for dit mentale helbred.

Få en smagsprøve på e-bogen “Sund livsstil”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode råd og inspiration til, hvordan du bliver en sundere udgave af dig selv.